Jeg er oprindeligt uddannet Cand.Merc.Int. i udenrigshandel, engelsk og fransk fra Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg har gennem 15 år arbejdet som eksportrådgiver for Udenrigsministeriet, både i Danmark og i udlandet.

Imidlertid blomstrede og voksede min kunstneriske og kreative side så kraftigt, at den til sidst blev umulig at ignorere. Det tog jeg konsekvensen af, og i 2005 begyndte jeg seriøse kunststudier på en privat billedkunstskole i København – en skole, hvor jeg nu sidder i skolerådet. Jeg har haft min egen virksomhed siden 2001. Siden 2010 har jeg udelukkende arbejdet kreativt.

I 2015 var jeg med til at etablere komplimenter.dk, som tilbyder foredrag og kurser til virksomheder og organisationer, der ønsker at blive bedre til at give og modtage komplimenter – for derigennem at opnå bedre trivsel og større arbejdsglæde og meget andet godt. komplimenter.dk udspringer af mit projekt Komplimenter på metrohegnet på Enghave Plads.

Det er afgørende vigtigt for mig som menneske at følge min lyst. Det er det, der driver værket og giver mig energi og handlekraft.

 

For flere oplysninger om min tidligere karriere og uddannelse, se venligst min profil på LinkedIn:

View Kit Kjølhede's profile on LinkedIn