I marts 2017 flyttede jeg fra Atelier PRAG 61. Det var en sej beslutning, for jeg har været en del af atelieret siden marts 2008 – og har været rigtig glad for både stedet og mine gode kolleger.

Men det sidste års tid begyndte cykelturen derud at føles længere og længere. Hmm, tænkte jeg. Hvad handler det mon om?

Time for a change. Konklusionen blev:

Jeg har brug for et vindue ud til verden. Min kunst er jo ganske kommunikerende og udadvendt, så derfor vil jeg gerne åbne mere op. Et sted med gående trafik. Hvor man lige kommer forbi. Et sted med plads til alle mine ting, til at arbejde, til at holde møder, til at holde workshops, til at invitere til foredrag, og hvad ved jeg. Et levende sted, jeg – og andre – har lyst at komme.

P.t. har jeg ikke skrevet under på et nyt lejemål – men jeg arbejder intenst på sagen. Og bliver det dét sted, jeg har forelsket mig i, kan du godt glæde dig! Det gør jeg, og det bliver intet mindre end fantastisk!

Invitation til åbningen kommer snart, 7-9-13!