I dag fik Kgs. Nytorv en kæmpe kompliment!

YOU LOOK GREAT … i to meter høje bogstaver af poleret rustfrit stål, så man kan se byen og sig selv.

Komplimenten så først dagens lys i december 2016 på Frederiksberg, hvor den levede sit liv langs cykelstien og FRB Center – mens der blev bygget en ekstra elevator til Danmarks snart 5.-travleste station.

Aftalen med Byens Hegn/Metroselskabet var fra starten, at når Frederiksberg-hegnet skulle ned, kunne de bruge komplimenten på endnu et hegn efter eget valg – og derefter er den min igen.

Og så ringede ‘der Heinsmeister’, som jeg kalder ham, med den glædelige besked, at han havde fundet plads lige over for Hotel d’Angleterre. Skønt.

Jeg tror, at komplimenten allerede er blevet set og fotograferet mere på Kgs. Nytorv i dag, end hele sin tid på Frederiksberg! GREAT!

#youlookgreat #komplimenter